1.Hvad er principperne og procedurerne for testning af blyanthårdhed?
Testværktøjer: Et sæt dedikerede tegneblyanter, der spænder fra den blødeste til den hårdeste (9B blødeste → 6H hårdest), eller en blyantshårdhedstester.
Testprincip: En blyant spidses til en specificeret længde og skubbes mod belægningsoverfladen i en fast vinkel (normalt 45 grader) og med et fast tryk (normalt 7,5N eller 9,8N). Testen begynder med den blødeste blyant og går videre til hårdere blyanter, indtil en blyant med en vis hårdhed kan ridse belægningen til underlaget. Denne tidligere hårdhed er belægningens "blyantshårdhed".
Resultatfortolkning:
En højere H-værdi (f.eks. 3H, 4H) indikerer en hårdere belægning og bedre ridsebestandighed.
For farvebelagte stålplader af høj-kvalitet-, der bruges i byggeri (såsom PVDF-fluorcarbonbelægninger), kræves der typisk en blyanthårdhed på større end eller lig med F eller HB, med høj-belægninger, der når 1H-2H.
Det er vigtigt at bemærke, at denne metode tester for "ridsning" snarere end "afskalning", hvilket kræver både hårdhed og sejhed af belægningen.
2.Hvad er metoderne og fordelene ved mønt-/negleskrabetesten?
Metode: Brug en mønt (f.eks. kanten af en-yuan-mønt), en nøgle eller din fingernegl til at ridse den coatede overflade med et vist tryk og hastighed.
Observation: Vær opmærksom på, om der er permanente ridser eller hvidtemærker på overfladen. Belægninger af høj-kvalitet (såsom premium polyester eller PVDF) vil kun efterlade små, slettelige mærker eller ingen tydelige skader; Belægninger af lav-kvalitet vil vise tydelige, irreversible ridser eller belægningsafskalning.
Fordele: Hurtigt og intuitivt. Ulemper: Meget subjektiv og kan ikke kvantificeres.
3.Hvad er metoderne og procedurerne til test af slidstyrke?
Teststandard: ASTM D4060 (Commonly Taber Method)
Testinstrument: Taber Abrasion Tester
Testprincip: Prøven udsættes for rotationsfriktion mellem to slibeskiver med specifikke specifikationer under en vis belastning på en roterende platform. Efter et specificeret antal cyklusser (f.eks. 500, 1000 omdrejninger).
Resultatevaluering:
Vægttabsmetode: Mål massetabet (mg) før og efter friktion.
Visuel observationsmetode: Observer, om overfladen er slidt igennem til underlaget, og noter antallet af omdrejninger, hvormed der forekommer slid.
Glansretentionsrate: Mål forskellen i glans mellem det gnidede og det ugnidede område. Typisk kræves en glansændring på mindre end eller lig med 5-10 glansenheder efter friktion.
4.Hvad er trinene for kryds-vedhæftningstesten/100-gittertesten?
Teststandard: ASTM D3359 (Common Method A - Cross-Cut Adhesive Test)
Metode: Brug et specielt kryds-skåret klæbende tapeværktøj til at tegne et krydsgitter (f.eks. 10x10) på belægningsoverfladen, påfør tapen, og pil den hurtigt af.
Gradering: Baseret på andelen af belægningsarealet, der skaller af fra gitteret, er det klassificeret som 0-5 (ISO-standard) eller 5B-0B (ASTM-standard). 5B/5 er det bedste, hvilket indikerer helt glatte kanter uden afskalning.
Relateret: En ridsefast-belægning skal have fremragende vedhæftningstestresultater (kræver typisk en 5B/0-grad).
5.Hvordan fortolker man "ridsemodstandsvurdering"?
Blyantshårdhedsvurdering: f.eks. "Overfladehårdhed større end eller lig med HB" eller "Blyanthårdhed: 2H".
Adhæsionsvurdering: f.eks. "Cross-cut Adhesion: 5B (ASTM D3359)".
Slidstyrketestresultater: f.eks. "Taber Abrasion (CS-10 hjul, 1000g, 1000 cyklusser): Glanstab < 10%".
Bestået en specifik mønt-/fingernegl-ridsetest: beskrevet i den tekniske aftale som "Ingen synlige skader" eller "Ingen tydelige ridser".